Kongeå Egnens Garderforening

Gardermarch 2015

Søndag den 4. oktober 2015

Søndag den 4. oktober 2015 gennemføres Gardermarch for første gang og forberedelserne er i fuld gang. Det er en gammel drøm der går i opfyldelse. I nogle år har ønsket om at gennemføre et marcharrangement rumlet i ledelsen af Gardernetværk, og vi glæder os over at det nu bliver muligt. Måske er der lagt fundamentet til en tilbagevendende tradition.

Marchen gennemføres i samarbejde mellem Gardernetværk og De Danske Garderforeninger med støtte fra Den Kongelige Livgarde, og det er tre stærke samarbejdspartnere, der til sammen bidrager med unikke kompetencer i ønsket om at lave et godt arrangement.

Gardermarch er et åbent arrangement, hvor alle marchglade mennesker er velkomne – uanset om man er eller har været tjenestegørende ved Livgarden, er pårørende, nabo, hjemmeværnssoldat, medlem af en marchforening eller bare har lyst til at trave en tur.

Tilmeldingen til Gardermarch åbner ultimo april. Indtil da er der mulighed for at følge forberedelserne til Gardermarch i vores nyhedsbrev, på Facebook-siden ”Gardermarch” og på hjemmesiden www.gardermarch.dk.