Kongeå Egnens Garderforening

Hæren

Historie

fra forsvaret.dk

I 1808 blev Generalstaben oprettet. Denne begivenhed betragtes historisk set som Hærens Operative Kommandos oprindelse. Om end meget har ændret sig i løbet af de næsten 200 år, der er gået siden da, har udviklingen ført os frem til endnu en historisk milepæl: Oprettelsen af Hærens Operative Kommando i 1991.

Årene mellem oprettelsen af Generalstaben i 1808 og oprettelsen af Hærens Operative Kommando i 1991 medførte mange ændringer af hærens øverste ledelsesstruktur. Her skal blot fremhæves de mest markante elementer i denne udvikling:

Grundlov, treårskrig og Generalkommandoen
Underskrivelsen af Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849 dannede grundlag for mange af de store ændringer, der førte til grundlaget for hærens ledelse og virke i dag.

Efter treårskrigen 1848-1850 blev det landmilitære forsvar inddelt i to generalkommandoer, en for Sjælland og omliggende øer samt en for det jysk-fynske område. Denne inddeling blev fastholdt i loven af 1867, men i 1922 oprettedes Generalkommandoen, hvor det overordnede ansvar for det landmilitære forsvar blev placeret.

I 1932 blev Generalstabens status som selvstændig myndighed direkte under Krigsministeriet ophævet, hvorefter Generalstaben videreførtes som en stab i Generalkommandoen.

Efter Anden Verdenskrig
I perioden efter Anden Verdenskrig blev forsvarssamarbejdet inden for NATO etableret og udbygget, og forsvarets øverste ledelse blev reorganiseret. I 1950 blev Forsvarsministeriet dannet ved sammenlægning af Krigsministeriet og Marineministeriet. Generalkommandoen blev nedlagt, og der blev oprettet tre værnskommandoer: Hærkommandoen, Søværnskommandoen og Flyverkommandoen.

Under Hærkommandoen oprettedes Vestre Landsdelskommando, Østre Landsdelskommando og Bornholms Region; endvidere blev regimentsinddelingerne fastlagt med 25 (i 2007: 8) regimenter, som vi kender dem i dag, men dengang med et langt mere omfattende ansvarsområde end nu.

Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen blev oprettet i 1970 i forbindelse med en omorganisering af Forsvarsministeriet, og den nye kommando blev placeret i Vedbæk. Danmark var i årenes løb blevet stærkt integreret i NATO-samarbejdet, hvilket også gjorde det nødvendigt at tilpasse Forsvarskommandoens organisation.

I 1982 blev de tre værnsstabe integreret i forsvarsstaben på linie med fagstabene, og der blev samlet en lang række værnsfælles og værnsspecifikke forvaltningsopgaver i Forsvarskommandoen.

Allerede i midten af 1980’erne opstod der behov for at styrke forsvarets øverste ledelse. Ideerne om decentralisering slog i denne periode stærkt igennem, og de værnsspecifikke opgaver blev igen lagt ud til de operative kommandoer.

De store ændringer i Østeuropa i slutningen af 1980’erne medførte behov for at analysere Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold.

Forsvarskommission
Regeringen nedsatte i 1988 en forsvarskommission, der fik til opgave at gennemføre en analyse og fremsætte forslag til den fremtidige udvikling af det danske forsvar.

Forsvarskommissionen foreslog blandt andet, at der blev indført en driftsorienteret struktur i Forsvarskommandoen, der primært skulle varetage overordnede værnsfælles opgaver.
De værnsspecifikke opgaver skulle løses af tre underlagte operative kommandoer (Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando (oprettet 1961) og Flyvertaktisk Kommando (oprettet 1955)).

Hærens Operative Kommando
Det var med baggrund i dette kommissionsarbejde, at Hærens Operative Kommando blev oprettet 1. januar 1991, indledningsvis med hovedkvarter i Århus, men fra 1. august 1993 med hovedkvarter på Flyvestation Karup.

Efterfølgende blev hærens opgaver ændret med henblik på bedre at kunne bidrage til at skabe sikrere forhold i Europas urolige egne og andre steder i verden. For at skabe mulighed herfor opgav man den ovenfor omtalte decentralisering og iværksatte omkring årtusindskiftet en stærk centralisering med henblik på at kunne udspare ressourcer til deltagelse i internationale engagementer.

Hærens struktur

Enheder i Hæren
Division: ca. 20.000
Brigade: ca. 4.500
Kampgruppe: ca. 1.000
Bataljon (fire kompagnier eller eskadroner): ca. 700
Artilleriafdeling (fire batterier): ca. 660
Kompagni (tre delinger og en stab): ca. 130
Batteri (tre delinger og en stab): ca. 110
Eskadron* (tre delinger og en stab): ca. 65
Deling (tre grupper): ca. 35
Gruppe: ca. 10
* I kampvogns- og spejderenheder kaldes underafdelinger for eskadroner

Størrelsen af den enkelte enhed kan ikke angives helt præcist, da den kan variere afhængig af hvilken opgave, mandat eller udrustning enheden har. Når danske styrker er med i internationale operationer, øvelser eller decideret krig bliver underafdelinger sat sammen i bataljoner og brigader.

Regiment
I Danmark er hæren også opdelt i regimenter. F.eks. Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet. Regimenterne er i dag garnisonsstøtteelementer, der står for pressekontakt, vagt og sikkerhedstjenste, velfærdstjeneste samt en række andre opgaver.

Hæren bliver ledet af Hærens Operative Kommando på Flyvestation Karup.

Hærens operative enheder består af:

  • Danske Divisionskommando i Haderslev
  • 1. og 2. Brigade i hhv. Haderslev og Slagelse, begge med kamptropper fra Den Kongelige Livgarde i Høvelte
  • Gardehusarregimentet i Slagelse og på Bornholm
  • Jydske Dragonregiment i Holstebro
  • Danske Artilleriregiment, Hærens Center for Ildstøtte, ISTAR og CIMIC i Varde
  • Ingeniørregimentet, Hærens Center for Ingeniørstøtte og BRN i Skive
  • Trænregimentet, Hærens Center for Logistik og MP i Aalborg
  • Telegrafregimentet, Hærens Center for Føringsstøtte og EW i Fredericia
  • Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i Vordingborg
  • Jægerkorpset i Aalborg

Hertil er en række støttende myndigheder bl.a.

  • Hærens Officersskole i København
  • Hærens Kampskole i Oksbøl
  • Hærens Sergentskole i Sønderborg

Hæren består samlet af ca. 8.400 soldater, hertil kommer ca. 4.100 værnepligtige om året.

 

Hærens uddannelsesstruktur

I grove træk kan man sige, at hæren har soldater på tre forskellige uddannelsesniveauer – værnepligtige, soldater med reaktionsstyrkeuddannelse og professionelle soldater.

Værnepligtige får hærens basisuddannelse. Her får de en grundlæggende militær uddannelse, som giver dem evnen til at operere i hold af ca. 10 mand i et kampmiljø. Desuden får de nogle færdigheder, der kan bruges til at støtte redningsberedskabet og indgå i totalforsvaret.

Ved slutningen af hærens basisuddannelse får de værnepligtige tilbudt at fortsætte på hærens reaktionsstyrkeuddannelse, der uddanner soldater til internationale operationer. I otte måneder forbereder soldaterne sig på det arbejde, de skal udføre i eksempelvis Afghanistan eller Libanon, hvorefter de udsendes i seks måneder.

Når soldaterne har været udsendt, har de to muligheder. De kan fortsætte som professionelle soldater i hærens operative enheder, eller de kan forlade forsvaret. De professionelle soldater kan med kort varsel udsendes i internationale operationer. Normalt udsendes professionelle soldater til internationale operationer én gang hvert tredje år.